Tinnitus
Definition
Alle lyde i ørerne, som ikke kan høres af andre end én selv, kaldes tinnitus.
Tinnitus er ikke en sygdom i sig selv.
Næsten alle mennesker kender det fænomen, at der kortvarigt kan være en tone for øret eller ørerne.
Tinnitus kan skyldes en støjskade, som kan være forekommet længe inden tilstanden opstår.
Mange med tinnitus er også generet af lydoverfølsomhed.
Symptomer
Hos folk, der lider af tinnitus, høres lydene i det daglige, og for enkelte er det meget generende. Ofte vil det være mest generende i begyndelsen, og selv om selve tinnitus ikke ændrer sig, vil generne blive mindre for som regel til sidst at forsvinde; man har så vænnet sig til tilstanden og lært at man ikke skal fokusere eller lytte til lydene. Stress, dårlig søvnkvalitet og manglende overskud, kan gøre det svære at abstrahere fra sin tinnitus, og derfor kan tinnitusen i perioder fylde og irretere mere. Lydene vil selvsagt være mest tydelige i stille omgivelser, og er derfor mest generende, når man lægger sig til at sove i et stille værelse.
Ørelægen måler hørelsen og undersøger for sjældne tilstande hvor tinnitusen kan være tegn på sygdomme i mellemøret eller på hørenerven og om yderligere udredning, er nødvendig.
Behandling
Der findes ikke nogen egentlig behandling mod tinnitus, men problemet kan afhjælpes på forskellige måder. Ofte vil det være beroligende at få at vide, at der ikke er tale om noget farligt. Mange er bange for at have blodpropper eller svulster i hjernen eller andre alvorlige lidelser. Nogle er bekymrede for at blive sindssyge og andre igen er nervøse for at miste hørelsen. Så galt går det dog som hovedregel ikke!
En anden måde at afhjælpe problemet på er, at overdøve lyden med andre lyde. Har man hørenedsættelse og behov for høreapparat, vil dette kunne hjælpe de fleste, med at blive afledt fra deres tinnitus. De færreste sover dog med høreapparat på, så her kan løsningen være at have en radio med svag musik tændt, eller man kan købe en såkaldt “lydpude”. Hvis hørelsen er helt normal, kan man også hjælpes med en “tinnitusmasker”. Henvisning til hørecentral kommer ofte på tale.
Telefontid:
Mandag, tirsdag, torsdag:
08.00-09:00 og 12.30-13:30
Onsdag*: 13:00-14:00
Fredag: 8.00-9.00
*Telefonen er lukket operationsdage - onsdage ulige uger
Klinikken har lukket Fredag 21 februar 2025
Åbningstid:
Mandag, tirsdag, torsdag:
8.30-15.30
Onsdag: 14:00-17.00
Fredag 08.00-14.00
PARKERING: SCAN QR KODE I KLINIKKEN OG PARKER 2 TIMER
Online tidsbestilling
Klik her for at bestille tid online
ONLINE BOOKING LUKKET OVER SOMMERFERIEN
Afbud:
Afbud kan indtelefoneres døgnet rundt på 4494 2545.
Udeblivelse uden afbud koster 250 kr.
Afbud skal meldes senest 4 timer før din tid.
Adresse:
Herlev torv 1, 1.sal 2730 Herlev